Center for Dynamisk
Kreativitet og Bevidsthed
Center for Dynamisk Kreativitet og Bevidsthed er et
undervisningssted, hvor du kan arbejde med din unikke kreativitet,
med selvudvikling og med energibevidsthed.
Målet er, at du udvikler dit eget unikke billedkunstneriske
udtryk og etablerer kontakt til dit fulde kunstneriske potentiale.
Samt at du blive opmærksom på hvordan eventuelle begrænsende
holdninger til dine kunstneriske evner kan virke blokerende og
bremsende på udviklingen af dit fulde potentiale.
Værktøjer vi bruger som optakt og inspiration til billedarbejdet
er bl.a. visualiseringer, dans, træning af energibevidsthed, nærvær
i nuet, flow, intuition, modtagelighed for og lytten til ubevidste
impulser. Teknikker der fremmer kontakten til og udviklingen af dit
autentiske billedkunstneriske udtryk. Der arbejdes eksperimenterende
med teknikker, metoder og materialer for at frisætte energien og
udtrykket.
Undervisningen foregår i kortere eller længere kursusforløb på
daghold eller aftenhold, på workshops og i weekendforløb. Du kan
læse mere om kursernes indhold under aktiviteter og
kursusbeskrivelser.